Så godt gik indsamlingen!
Vi havde en rigtig god indsamling i Præstø i går (1. oktober).
Totalt fik vores 19 gæve frivillige indsamlet 30.000 kr. Et meget flot resultat!
På landsplan har indsamlingen givet 14 millioner kroner. Også et fint resultat.
En STOR tak til alle de frivillige indsamlere, som havde meldt sig, og specielt til INGRID, som var vores indsamlings primus motor her i Præstø.
Godt gået Ingrid!
Vi fik også god hjælp af Lone fra tøjbutikken til at tælle de mange penge op.
Alle indsamlerne kom forbi Prisesstræde med deres bøtter til optælling og fik et lille traktement, som tak for deres indsats.
Det var godt at se at mange af forældrene havde taget deres børn med ud på ruterne. Nogle af børnene fik lov til at hjælpe med at tælle deres resultat op.
Det gav lidt udfordringer med at håndtere 'gammeldags' kontanter!!
John Reinstein,
Formand for Røde Kors i Præstø.