AED (Automated external defibrillator)

AED (Automated external defibrillator)

Dansk Røde Kors Møn/Præstø/Vordingborg informerer v/ Erik Hinrichsen.

Så er de nye internationale regler for hjerte-lunge-redning (H-L-R) kommet. For fremtiden hedder det ikke en hjertestarter, men AED (den internationale betegnelse).

Det er fortsat 30 tryk og 2 indblæsninger (100 tryk pr. min).
Trykstedet er fortsat midten af brystkassen (nederste halvdel af brystbenet).
Trykdybden er ændret fra 4-5 cm til 5-6 cm.
Hjertemassagen er det vigtigste, og helst med ophold på max. 5 sek.

Det er meget vigtigt at alle som kan give hjertemassage starter op, når en person har fået hjertestop, og det er vigtigere med hjertemassage i forhold til indblæsningerne, så kan man ikke foretage indblæsninger fortsættes med hjertemassage, da det kan være med til at redde personen.

Er der en AED i nærheden, og er der flere personer tilstede, hentes den og gøres klar, men hjertemassagen og indblæsningerne fortsættes (hvis muligt) og først når AED giver besked om at den vil lave analyse stoppes med hjertemassagen, og herefter følges anvisningen fra AED.

Når anden hjælp er nået frem fortsættes med det materiel man har gang i og først når det materiel som de professionelle har med er klargjort, skiftet materiellet.

Så meget kort, det er vigtigt at komme i gang hurtigt muligt og sørge for så få pauser som muligt, og højst i 15 sek..
Hvis der er flere som kan give H-L-R skiftes efter 2 min., da det giver den bedste massage, viser alle undersøgelser.

Da 112 nu kan komme ind www.hjertestarter.dk, er det vigtigt at alle som har en AED, får den opskrevet der, så det bliver nemmere at kunne fortælle hvor den nærmeste AED forefindes.

I 2010 har AED på Møn været brugt 2 gange, hvoraf en person overlevede og har det fint i dag. Hvert år reddes ca. 1.200 på landsplan med H-L-R, men tallet kunne øges til ca. 3.000 personer, hvis flere lærte H-L-R og turde starte. Det vigtigste er at folk tør gå i gang, selvom det ikke gøres helt rigtigt, vil det kunne hjælpe en overlevelse.

Hjertestartere i Præstø

Kort over AED i Præstø
Hjertestartere i Præstø